
Anja Bülow Jensen (advokat) - Lund Elmer Sandager har for mig at se en rigtig god størrelse. Vi er ikke større, end at man som ny medarbejder relativt hurtigt lærer sine kolleger at kende, men alligevel store nok til, at der er forskellighed i både opgaver, medarbejdere og klienter. Jeg værdsætter den flade struktur, der sikrer, at jeg som medarbejder bliver involveret, og jeg nyder de mange muligheder for uddannelse og udvikling, som Lund Elmer Sandager tilbyder. Som mor til en lille dreng er det et privilegium at være ansat i en advokatvirksomhed, hvor fleksibilitet og familievenlighed er nøgleord.
Lisbeth Skifte (advokatsekretær) - For mig er frihed under ansvar og den uformelle omgangstone i Lund Elmer Sandager noget af det, jeg sætter allermest pris på. Vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved at være både udfordrende og sjovt - også når det går stærkt, og deadline er tæt på. Jeg værdsætter de mange muligheder for at møde kolleger i andre sammenhænge end de arbejdsmæssige. Vi har naturligvis sommerfest, julefrokost og juletræsfest for hele familien og derudover en meget aktiv personaleforening, der arrangerer alt fra teaterture over byvandreture i København til besøg på Casino. De løbeinteresserede deltager selvfølgelig sammen i DHL-løbet og diverse andre løb i København. Jeg bor udenfor København og lægger vægt på, at jeg nemt kan tage toget til København H og gå de sidste 5 minutter til kontoret.
Stina Palmberg (advokatfuldmægtig) - Som advokatfuldmægtig hos Lund Elmer Sandager får man lov til at stifte bekendtskab med mange forskellige retsområder. Det er afgørende for mig, at jeg ikke allerede som nyuddannet skulle vælge et specialeområde men derimod har haft mulighed for at stifte bekendtskab med flere forskellige retsområder. Man får desuden hurtigt lov til at stå på egne ben med ansvar for egne sager samt klientkontakt. Samtidig er der et rigtig godt sammenhold og forståelse mellem medarbejderne, så man altid kan finde god sparring - og Lund Elmer Sandager støtter også godt op om fuldmægtiggruppen gennem middage og andre sociale arrangementer.
![]() |
![]() |
![]() |