Ny skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. for mindre personalegoder

Der er nu indført en ny skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. for mindre personalegoder til medarbejdere.

Virksomhederne kan derfor give personalegoder på op til 1.000 kr. til medarbejderne uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Bagatelgrænsen medfører nemlig, at medarbejderen ikke beskattes af personalegoder, hvis den samlede værdi ikke overstiger 1.000 kr. pr. år.

Du skal være opmærksom på, at hvis bagatelgrænsen overskrides, så bliver medarbejderen beskattet af hele beløbet – og altså ikke kun af det overskydende beløb.

Arbejdsgiveren har kun pligt til at indberette værdien af personalegoder, hvis værdien af de enkelte goder er over 1.000 kr.

Bagatelgrænsen omfatter kun personalegoder i form af naturalier. Som eksempler på personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen, kan nævnes blomster, vin, chokolade, deltagelsesgebyr til motionsløb, adgangsbillet til sportshal, årskort til museum eller fribillet til en sportsbegivenhed. Derudover indgår den årlige julegave i bagatelgrænsen, men den vil dog være skattefri, hvis julegavens værdi er maksimalt 700 kr.

Der er enkelte ting, som ikke er omfattet af den nye bagatelgrænse. Som eksempler kan nævnes gavekort eller kontanter, lejlighedsgaver (i forvejen skattefri) eller goder, der beskattes med en særlig sats (fri bil eller fri telefon).

Den nye skattefri bagatelgrænse har virkning fra 1. januar 2011, så den gælder fra i år.
 

Persondataloven skal overholdes ved referenceoplysninger!

Hvis du vælger at indhente oplysninger om kandidater hos tidligere arbejdsgiver, og/eller du vælger at give oplysninger om en tidligere medarbejder til en potentiel ny arbejdsgiver, skal du sørge for at overholde persondatalovens regler. Dette indebærer, at du i forbindelse med indhentelse og afgivelse af referencer bør sikre dig, at ‎jobansøgerens samtykke er tilstrækkeligt specifikt i forhold til de oplysninger, der ‎indhentes og videregives.

Højesteret har for nylig dømt en tidligere arbejdsgiver til at betale 25.000 kr. til medarbejderen for at videregive en mistanke om ‎alkoholmisbrug under en referencesamtale.
‎
Du skal derfor sikre dig, at medarbejderen har givet et tilstrækkeligt samtykke til, at du videregiver oplysninger til den potentielle nye arbejdsgiver. Hvis der er ‎tale om følsomme personoplysninger, kræver videregivelse et specifikt samtykke. 

I den konkrete sag var der tale om en socialrådgiver, som havde givet samtykke til, at den potentielle arbejdsgiver kunne indhente referenceoplysninger fra hendes ‎tidligere arbejdsgiver. Den tidligere arbejdsgiver oplyste den potentielle arbejdsgiver om en mistanke om alkoholmisbrug. Den tidligere arbejdsgiver havde blandt andet oplyst, at de havde ‎konfronteret medarbejderen med mistanken om et alkoholproblem, men at medarbejderen havde afvist dette.
  ‎
Socialrådgiveren blev vred, da hun fik oplysninger om den tidligere arbejdsgivers udtalelser. Socialrådgiveren indbragte blandt andet spørgsmålet om overtrædelse af persondataloven for domstolen. Højesteret dømte den tidligere arbejdsgiver for overtrædelse af persondatalovens forbud ‎mod videregivelse af følsomme personoplysninger. Højesteret mente ikke, at ‎socialrådgiveren havde samtykket til, at oplysningen om et muligt alkoholproblem kunne ‎videregives. Det generelle samtykke til at indhente referencer omfattede ikke personfølsomme oplysninger. Socialrådgiveren blev derfor tilkendt en godtgørelse for tort på 25.000 kr.
‎
I sagen tog Højesteret også stilling til spørgsmål om overtrædelse af helbredsoplysningsloven. Højesteret fastslog, at helbredsoplysningsloven ikke omfatter oplysninger om misbrug af ‎nydelsesmidler.

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte nyhed, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. 
 

Advokater:  

Linea R. Conforti (33 300 242 eller lc@lundelmersandager.dk)
Peter Sørensen (33 300 217 eller ps@lundelmersandager.dk)
Anja Bülow Jensen (33 300 282 eller abj@lundelmersandager.dk)